Forslag til behandling på Generalforsamlingen den 7. september 2020
Foreslået af Anders Thyssen (Møllevej 28)
Præciseringer og tilføjelse til vedtægterne behandlet på generalforsamling d. 7 september 2020
| Gamle ordlyd | Ny ordlyd | Bemærkning |
| §11 Stk. 3 Med indkaldelse til generalforsamling skal følge dagsorden og til den ordinære generalforsamling revideret årsregnskab. Dagsorden samt revideret årsregnskab kan i stedet fremlægges på Grundejerforeningens hjemmeside, såfremt der i indkaldelsen er gjort opmærksom herpå. | §11 Stk. 3 Med indkaldelse til generalforsamling skal følge dagsorden og til den ordinære generalforsamling revideret årsregnskab samt nyt budget. Dagsorden, revideret årsregnskab samt budget kan i stedet fremlægges på Grundejerforeningens hjemmeside, såfremt der i indkaldelsen er gjort opmærksom herpå. | For at få et samlet billede af foreningen tilstand og kommende tilstand, samt stillingstagende hertil, vil det være givtigt også at kende foreningens kommende budget, inden den ordinære generalforsamling afholdes. |
| §11 Stk. 4 Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være afleveret til formanden senest 7 dage før generalforsamlingen. Formanden orienterer medlemmerne om eventuelle forslag inden den ordinære generalforsamling. Dette kan evt gøres via Grundejerforeningens hjemmeside, såfremt der i indkaldelse er gjort opmærksom herpå. | §11 Stk. 4 Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være afleveret til formanden senest 7 dage før generalforsamlingen. Formanden orienterer medlemmerne om eventuelle forslag inden den ordinære generalforsamling – senest 3 dage før generalforsamling. Dette kan evt. gøres via Grundejerforeningens hjemmeside, såfremt der i indkaldelse er gjort opmærksom herpå. | En præcisering af hvornår medlemmerne senes skal have besked om indkommende forslag – dette dels for at vide hvornår man seneste kan forvente at høre om indkommende forslag og dels for at man har en mindre periode til at reflekter over indkommende forslag. |
| Tillæg til §11 stk. 6, punkt 7 | (følgende tilføjer som underpunkt til punkt 7) 7.1. Såfremt kontingent søges hævet fra det gældende kontingent skal der orienterings om dette ved indkaldelse til den ordinære generalforsamling | Er der talte om skærpende forpligtigelser til foreningen bør dette meldes ud ved indkaldes og ikke først under en evt. ordinære generalforsamling. |
| §13 Stk. 3 Forslag til vedtægtsændringer samt forslag om grundejerforeningens opløsning kan alene vedtages, såfremt mindst halvdelen af foreningens stemmer er repræsenterede og mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. I tilfælde af, at generalforsamlingen ikke er beslutningsdygtig, afholdes inden 14 dage en ny generalforsamling, som da uden hensyn til antallet af repræsenterede stemmer kan tage beslutning med 2/3 flertal blandt de repræsenterede stemmer. | §13 Stk. 3 Forslag til vedtægtsændringer samt forslag om grundejerforeningens opløsning kan alene vedtages, såfremt mindst halvdelen af foreningens stemmer er repræsenterede og mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. I tilfælde af, at generalforsamlingen ikke er beslutningsdygtig, afholdes inden 21 dage – og med mindst 3 dage varsel – en ny generalforsamling, som da uden hensyn til antallet af repræsenterede stemmer kan tage beslutning med 2/3 flertal blandt de repræsenterede stemmer. | Det præciseres at der skal være en reflektionsperiode fra en generalforsamling til den næste; hvor samme spørgsmål behandles. Samtidigt gives der en længere deadline for hvornår den næste generalforsamling senest skal afholdes. |
Bestyrelsens ændringsforslag til vedtægtsændringsforslag:
Ændringsforslag til forslag til vedtægtsændringer
Tillæg til § 11 stk. 6, punkt 7.
Følgende tilføjes som underpunkt til punkt 7)
7.1. Såfremt bestyrelsen foreslår kontingentet ændret i forhold til gældende kontingent, skal der orienteres om dette ved indkaldelse til den ordinære generalforsamling.
Bestyrelsens begrundelse:
Det forekommer rimeligt på forhånd at tilkendegive bestyrelsens forslag til kontingent samtidig med fremtidig udsendelse af budget (hvoraf kontingentet jo også fremgår), men det bør gælde hvad enten kontingentet foreslås forhøjet eller nedsat.
Ændringsforslag til forslag til vedtægtsændringer
§ 13 ………. I tilfælde af, at generalforsamlingen ikke er beslutningsdygtig, afholdes inden 21 dage – og med mindst 7 dages varsel – en ny generalforsamling, som da uden hensyn til antallet ….
Kommentar: Eneste ændring er ”med mindst 7 dages varsel” i stedet for 3 dages varsel.
Bestyrelsen for Grundejerforeningen Falkenberg